Årsfester / arrangementer


Paideia - foto signfind

Paideia er et familielignende opholdssted, hvilket gør, at du som forælder bliver inviteret til både Paideias årlige sommerfest med det traditionsrige store kagebord og til vores julefest med julebanko. Som følge af at vi er et familielignende opholdssted, er det nemlig vigtigt for os, at vores beboere nyder godt af sammenkomster med deres forældre, hvilket også er et led i vores tætte samarbejde med dig om dit barn.

 

Med respekt for dit barns ønsker og sagsbehandlers afgørelser vil vi altid støtte dig i at være med til vigtige begivenheder i dit barns liv.

I samråd med dit barn vil du fortsat være en del af dit barns liv fx i forhold til første skoledag, sportsbegivenheder, skole/hjemsamarbejde, konfirmation og fødselsdage.