Opholdssted som alternativ til plejefamilie



Paideia er det trygge alternativ, når børn eller unge af forskellige årsager ikke kan bo hjemme.

 

Ved en anbringelse står valget somme tider mellem opholdssted og familiepleje. Hos opholdsstedet Paideia er der vores erfaring, at der i nogle sager er en kompleksitet i problematikkerne og anbringelsesårsagen. Det betyder, at det kan være mere hensigtsmæssigt at anbringe et barn eller en ung på et opholdssted. Barnet/den unge kan have så svære følelsesmæssige eller udviklingsmæssige vanskeligheder, at der er brug for et større team af gennemgående omsorgspersoner. Et større team af gennemgående omsorgspersoner kan regelmæssigt sparre med hinanden og aflaste hinanden, så barnet eller den unge hele tiden tilbydes de bedste udviklingsmuligheder og behandling.

Hvordan vi gør på Paideia

Personalet på Paideia arbejder aktivt for, at kontakten mellem familien og barnet/den unge er så velfungerende som muligt. Her hjælper det os at være flere gennemgående omsorgspersoner omkring barnet/den unge. På den måde kan vi både prioritere at stå til rådighed for forældrene og imødekomme deres behov for sparring og opbakning, samtidig med at vi støtter barnet/den unge i relationen til familien.

På Paideia har vi mulighed for at tage større søskendeflokke med børn helt ned til 2 år. Det betyder, at søskende kan blive anbragt sammen. Dermed kan vi have fokus på både at styrke deres søskenderelation og på behandling og relevant pædagogisk indsats ud fra vores pædagogik. En fælles anbringelse kan på den måde medføre, at søskende i livet fremover kan være hinandens livsvidner. De får mulighed for at bruge deres relationen som en gennemgående og stabil ressource i et liv, hvor der kan være svære udfordringer i forhold til deres øvrige biologiske familie.

Har du spørgsmål til opholdsstedet Paideia som et alternativ til en plejefamilie, eller vil du vide mere om, hvilke fordele der er ved det? Så tøv ikke med at tage kontakt til os allerede i dag. Vi står altid klar til at tage en uforpligtende snak herom og vores opholdssted på Sjælland generelt.