Børn og unge kommer årligt af sted på to ferieture. Beboerne hos opholdsstedet Paideia er altid en aktiv del af planlægningen af disse, og de er inddraget i valget af feriens aktiviteter og oplevelser.
Hvert år holder vi desuden to sommerfester på vores opholdssted på Sjælland. Her er den ene for familier og søskende, mens den anden er for børnenes venner.
Derudover har vi altid en hyggelig julefest. 2. Juledag markerer vi desuden med en julefrokost for de børn og unge, der er hjemme på Paideia. Vi ved nemlig, at traditioner er vigtige for de børn og unge, der bor på opholdsstedet Paideia. Derfor gør vi en dyd ud af at skabe nogle hyggelige rammer om traditionerne. Læs mere om, hvordan vi holder blandt andet jul, påske og fødselsdage hos opholdsstedet Paideia.
I årets løb er hverdag og weekend præget af mange årstidsrelaterede aktiviteter. I sommerhalvåret tager vi ofte på stranden eller til det nærliggende kalkbrud, hvor vi nyder naturen og mulighederne for fysiske udfoldelser. I vinterhalvåret er der faste, ugentlige turdage, hvor vi fx tager i svømmehallen.